Om "La Fontanella"-vandrerejsen 18.-25. juni 2016

På fransk hedder noget sådant et 'bon mot'. Vi er ikke selv klare over, hvad noget sådant måtte hedde på italiensk, men vores af slagsen er, at "vi holder meget af at besøge Italien, og ser det som et yderligere plus, at vi med jævne mellemrum føler os nødt til at genbesøge landet for at bevare opfattelsen af, at italienerne faktisk slet ikke er nær så italienske, som man kunne frygte".

Vores GPS - som Jens gik med - viser at den i alt har tilbagelagt i alt 70,3 km på vandreturene inkl. byvandringer i Corniglia, Vernazza, Lucca og Roggio. Det giver et gennemsnit på 11,7 km pr. dag i 6 dage. På de 70,3 km har GPS'en bevæget sig i alt 2.222 m opad og 2.873 m nedad. Det giver et gennemsnit på 370 m opad og 479 m nedad pr. dag i 6 dage. Tallene er renset for buskørsel, flytransport samt gang mellem værelset og restauranten (baren!) i Roggio mv.

Ind imellem vandreturene nød vi det gode selskab, vi var havnet i. Alle dage bød på et gennemført godt humør fra de øvrige deltagere samt rejselederne og deres 'onde hjælpere' - og ikke mindst de mange sjove indslag, der opstod som 'lommeuld ud af ingenting'. Vi fik i sandelighed rørt lattermusklerne også!

1: Lørdag den 18. juni - Udrejse - bus fra Bologna til Roggio

1: Lørdag den 18. juni - Udrejse - bus fra Bologna til Roggio

Fra København (CPH) fløj vi først med SAS SK2685 til Bologna (BLQ). ETD 15:15. ETA 17:15. Rejsetiden på 2 timer blev holdt inden for nogle få minutter.

Turen videre med bus til vores rejsedestination gik fra Bologna (BLQ) via Firenze, Lucca og Castelnuovo di Garfagnana ("Nyborg") til Roggio. Vi holdt en lille halv times pause ud for Firenze.

Bustur start kl. 18:30.
Bustur slut kl. 21:45.
Distance ca. 213 km.
Opstigning i alt 1.839 m.
Nedstigning i alt 1.090 m.

2: Søndag den 19. juni - Vandring i Parco Naturale dell'Orecchiella

2: Søndag den 19. juni - Vandring i Parco Naturale dell'Orecchiella

Turen med bus gik fra Roggio til Refugio Isera i Parco Naturale dell'Orecchiella. Herfra gik vi til Centro Visitatori Orecchiella. Frokost på Il Fungo i Campaiana. Vejret var ind i mellem regnfuldt, og der var blæsende køligt på toppen af Pania di Corfino, men udsigten var alligevel imponerende flot.

Vandring start kl. 10:10.
Vandring slut kl. 17:15.
Distance ca. 12,3 km.
Opstigning i alt 650 m.
Nedstigning i alt 592 m.

3: Mandag den 20. juni - Vandring i Cinque Terre

3: Mandag den 20. juni - Vandring i Cinque Terre

Turen med bus gik fra Roggio til et sted lige før noget vejarbejde en km's penge øst for Riomaggiore i Parco Nazionale delle Cinque Terre. Herfra gik vi til det sædvanlige startsted for turen ud for Manarola. Vi fortsatte op ad en stejl trappe med knap 1.000 trappetrin for derefter at vandre videre på en udsigtsmæssig perle af en sti mellem vinterrasserne til byen Volastra. Turen gik videre, og sluttede i en ret stejl nedstigning til byen Corniglia, hvor vi spiste frokost.

Vandring start kl. 10:50.
Vandring slut kl. 14:15.
Distance ca. 7,1 km.
Opstigning i alt 249 m.
Nedstigning i alt 368 m.

Efter frokost tog vi toget et stop nordvestpå til Vernazza, hvor der var fri manøvre i nogle timer. Vi så den pittoreske by Vernazza med dens lille havn/badestrand, og fik også tjekket et af de lokale vandhuller ... so to speak. Kl. 18:00 skulle vi mødes ved stationen, hvorfra vi mod tog kørte sydøstpå til La Spezia, hvor vores bus ventede. Afgang med bussen 18:50. Retur i Roggio kl. 21:00.

4: Tirsdag den 21. juni - Vandring i Puntatodalen

4: Tirsdag den 21. juni - Vandring i Puntatodalen

Turen med bus gik fra Roggio til et nærliggende marmorbrud ved Trefiumi og derfra videre til startstedet på en bjergvej. Under vandringen, gjorde vi holdt og spiste frokost hos sæterbonden Mauro, der på interessanteste vis fortalte om, hvordan han holdt sig i gang som selvforsynende oppe på bjerget. Vi så bl.a. en live-demo af hans Vespa 250-baserede wiretræk til transport af fx købmandsvarer op ad de stejle skråninger. Hvad mænd dog ikke finder på, for at holde Svigermor på bekvem afstand. Derfra gik vi videre ned til Isola Santa, hvor der kunne bades i søvand. Tilbuddet om badning var, må det antages, primært henvendt til holdets evt. vinterbadere, da vandets temperatur blev oplyst til 7-11 grader Celsius.

Vandring start kl. 11:00.
Vandring slut kl. 17:20.
Distance ca. 11,1 km.
Opstigning i alt 201 m.
Nedstigning i alt 763 m.

5: Onsdag den 22. juni - Bytur i Lucca og aftensmåltid i Castelnuovo di Garfagnana

5: Onsdag den 22. juni - Bytur i Lucca

Turen med bus fra Roggio til Lucca, hvor vi blev læsset af uden for bymuren. Vi havde dernæst 6 timers fri manøvre på egen hånd til at nyde skønne Lucca. Vi fandt først et vandhul, hvor vi indtog ... vand. Det var meget varmt. Vi kastede os dernæst ud i en omgang på bymuren. Vi spiste en skyggefuld og lækker frokostpizza på Ristorante San Colombano, der ligger midt på bymurens sydlige del. Dertil kølig hvidvin og aqua frizzante. Derfra videre ind i byen og se Torre Guinigi, hvor der botaniseres på toppen. Vi undlod at gå op i tårnet ad de mange trapper. Vi havde fået vores trappebehov dækket de foregående dage. Videre til Piazza dell'Anfiteatro, hvor vi nød en kold øl og en lækker vaffelis. Vejen retur til bussen gik via Piazza Antelminelli, hvor der blev tid til en sidste ventrikelskylning: Tina fik en Limoncello og Jens fik en Aperol Spritz.

Bytur start kl. 11:00.
Bytur slut kl. 17:00.
Distance i Lucca ca. 10,1 km, heraf tur rundt på bymur ca. 5,1 km.
Opstigning i alt 60 m.
Nedstigning i alt 45 m.

Hjemturen med bus fra Lucca indebar et stop for middagsindtagelse af herlig home made italiensk slow food på Il Vecchio Mulino i Castelnuovo di Garfagnana ("Nyborg"). En fantastisk oplevelse, ikke mindst for deltagernes organoleptiske erfaringsverden.

6: Torsdag den 23. juni - Bytur i Roggio og vandring på Monte Tontorone

6: Torsdag den 23. juni - Bytur i Roggio 6: Torsdag den 23. juni - Vandring på Monte Tontorone
Højdeplottet til venstre er fra byturen i Roggio. Højdeplottet til højre er fra vandringen på Monte Tontorone.

Dagen begyndte anderledes med en byvandring i Roggio under Andreas kyndige vejledning og forklaringer. I kirken nød vi accenten og de mange anekdoter fra den irske tilflytter, der i dag driver kirken og leder dens restaurering. Fin og imponerende tur i den lille by Roggio, som har ganske meget imponerende at vise frem.

Bytur start kl. 09:15.
Bytur slut kl. 11:00.
Distance ca. 2,4 km.
Opstigning i alt 67 m.
Nedstigning i alt 86 m.

Dagens vandretur på Monte Tontorone gik til Campocatino, hvor Andrea havde dækket op til picnic. Fra udsigtsplatformen nær picnic-stedet var der en intet mindre end imponerende udsigt over dalen fra Campocatino. Da vi kom retur til Roggio besluttede vi at frekventere det konkurrerende vandhul i Roggio, Albergo La Guardia. Måske lige så meget fordi det lå på vejen, lige der hvor vi bogstavelig talt væltede ind i Roggio.

Vandring start kl. 11:15.
Vandring slut kl. 17:15.
Distance ca. 14,5 km.
Opstigning i alt 412 m.
Nedstigning i alt 394 m.

7: Fredag den 24. juni - Vandring på Monte Forato

7: Fredag den 24. juni - Vandring på Monte Forato

Turen med bus gik fra Roggio til Fornovolasco. Herfra gik vandreturen op ad Monte Forato, hvor vi nød vores medbragte madpakker og udsigten over bjergene: Madpakke med udsigt. Yup!

Vandring start kl. 10:30.
Vandring slut kl. 15:20.
Distance ca. 10,2 km.
Opstigning i alt 521 m.
Nedstigning i alt 504 m.

Inden bussen returnerede til Roggio var der mulighed for at se den nærliggende Grotto del Vento. Grotten lå ca. 3 km fra Fornovolasco, og det kostede 7,- EUR (ca. 55,- DKK) pro snabula at få en times guided tur i den kolde og gennemblæste grotte med dens flotte stalaktitter (vokser nedad) og stalagmitter (vokser opad). Herefter retur til Fornovolasco for at samle de andre op, og så gik det ellers i retning af Roggio. Yeeehaaa!

8: Lørdag den 25. juni - Hjemrejse - bus fra Roggio til Bologna

8: Lørdag den 25. juni - Hjemrejse - bus fra Roggio til Bologna

Turen med bus til lufthavnen gik fra Roggio via Castelnuovo di Garfagnana ("Nyborg"), Lucca og Firenze til Bologna (BLQ). Vi holdt en længere pause på ca. 2 timer i Castelnuovo di Garfagnana ("Nyborg"), og en lille time på en rasteplads ved Seravalle, hvor vi spiste frokost.

Bustur start kl. 10:00.
Bustur slut kl. 15:40.
Distance ca. 213 km.
Opstigning i alt 945 m.
Nedstigning i alt 1.662 m.

Fra Bologna (BLQ) fløj vi dernæst med SAS SK 2682 til København (CPH). ETD 17:55. ETA 19:55. Den planlagte rejsetid på ca. 2 timer holdt ikke. Vejrguderne var i deres onde lune den dag, så flyet var forsinket, og vi blev mere end en time forsinket inden vi landede i København. Men vi kom alle sikkert frem - og det er det vigtigste!

Ibh Rhené Khairo